onsdag den 7. december 2011

Raw after eight kage

Her i weekenden havde vi familiebesøg og jeg ville forsøge mig med en kage bestemt til lejligheden... Havde endnu ikke forsøgt mig med Carolines flotte After eight kage, men det har jeg så nu! Synes kagen blev vellykket, cremen var dog lidt svær at lave i en almindelig blender som kræver vand. Så i første omgang var kagen ikke grøn, fordi den ikke kunne hakke myntebladene helt fint. Så røg der lidt æble/grønkålsjuice i, så gik det.

Lånte min søsters gode spejlrefleks kamera, kagen var grøn(mest som det nederste billede), men havde ikke lagt mærke til at billederne fik et ekstra grønt skær pga. en underlig indstilling Sild havde brugt. Nu jeg ser det igen ser det lidt vildt ud, men tænkte bare at den fangede farven meget godt! Grøn ja, men her lidt overeksponeret.

tirsdag den 6. december 2011

Food goodness

Purple goodness til forret



Purple beauty


Jeg tror rødbede er min yndlingsfarve!


Sidste uges menu, hvor forretten var rødbedesuppe med persille, peberrod og underligt nok ris flødeskum (whaaat a combi ).

Men det var særdeles godt sammen! Mh den rødbedesuppe overraskede mig SÅ positivt, sikke en smuk success.. Både flødeskummen, persillen og peberroden var lækker topping. Flødeskummen kan faktisk spises på alt! "Det er den nye ketchup" - citat Stiine :D Og nææh vi er ikke klamme. aldrig.


Hovedretten:


Vegetardeller af belugalinser (sorte), rødbedepesto og kelpnudler.

Kelpnudler indeholder så at sige ingen kalorier har jeg hørt. De har en spøjs konsistens, som man måske lige skal vende sig til. Men jeg synes de minder lidt om glasnudler. Pestoen syntes min mutsi hvert fald godt om. Den var mild og lavet på bl.a. en bagt rødbede. Dellerne blev rigtig pæne - cadeau til dig Stiine! Mh ligeledes lækre dagen efter!

Ingefær shot

Hey Stiine. Dorthe og jeg har de sidste par uger gjort følgende: Blendet ingefær og vand, og siet pulpen fra. Denne friske drik kan holde sig på køl i op til en uge. Brug den i juice, smoothies eller skyl et rent ingefær shot ned.


tirsdag den 29. november 2011

Cake mania

Jeg havde lidt regnet med at have en masse spændende billeder med hjem fra kageworkshoppen med Caroline Fibæk, men nu hele aftenen failede lidt for med vedkommende så jeg måtte smutte før tid, fik jeg lige en lille chokolade med i hånden på vej ud af døren. Den fik et par knups med klarede en tur i tog og med hjem dagen efter til Svendborg. Vældig fin lille chokolade som giver mig lyst til selv at prøve med julekalender godter. Må lige forsøge om jeg kan fange opskriften nu jeg ikke fik den med ud af døren.

Men da jeg ikke nåede at smage Carolines mango cheesy cake, blev jeg nød til at lave en erstatning da jeg kom hjem i søndags efter arbejde. Det blev til Carolines Ganache à trois, som egentligt blev vældig vellykket! Tre forskellige chokoladelag, først med en bund af pekannødder(skulle have været para-), dadler, kokosmel, kokosolie, kakao, kakaosmør, kakao nibs og agave sirup(!) I midten en chokoladecreme og så med chokoladeovertræk og morbær. Bunden bliver jeg nød til at kombinere med noget andet, eller lave "romkugler" af, den er fantastisk!

I sidste uge forsøgte jeg mig med Jens Casupeis opskrift på cheese cake, som skulle være "bedre end cheese cake". Det mislykkedes desværre lidt, her var det bare ikke helt godt at erstatte cashewnødder med mandler i cheese cremen. Men synes nu den blev pæn med sharonfrugt istedet for jordbær...

Sad også lige og kiggede mine billeder igennem og fandt her Pina Colada kagen!! Billederne har desværre en lidt irriterende farve men synes simpelthen den blev så flot! Jeg er totalt hooked på at pynte igen. Go snowman! Og måske kager med risflødeskum?

mandag den 21. november 2011

Fennikelsuppe, raw falafler og pesto

Fennikelsuppe: Opskriften klippede jeg ud fra et Q-magasin for over et år siden. Men lækkert jeg havde gemt den og endelig fik den afprøvet. Opskriften er Thorbjörg Hafsteinsdottirs.

Til 2-4 personer
Ingredienser:
1 fennikel
1 skrællet hvidt løg (ikke hvidløg, det læste jeg det først som, men det nåede ikke at gå galt:) )
2 spsk. kokosolie
1 spsk. æblecidereddike eller hvidvinseddike
1/2 tsk stødt fennikelfrø
1 l vand
1/2 spsk. Herbamare grøntsagsbouillon (kan fås i f.eks. Kvickly)
1 spsk. jomfruolivenolie
Friskmalet hvid peber
Sorte oliven (disse undlod vi)

Skær løget og fenniklen i grove stykker. Varm olien i en gryde og svits fennikel og løg. Tilsæt eddike og stødt fennikel. Tilsæt vand og bouillon og kog suppen i 30 min. Kom det hele i en blender og kør, indtil suppen er blød og jævn. Hæld eventuelt suppen tilbage i gryden og varm den op. Smag til med peber. Suppen kan både serveres kold og varm - begge dele smager rigtig godt. Top eventuelt suppen med sorte oliven skåret på langs. En skive brød klæder den.

Raw food falafler: Opskriften fandt jeg under "opskrifter" på www.rawandmore.dk

Ingredienser:
1 gulerod
½ løg
2 dl pistacienødder
1½ dl mandler
1½ dl solsikkefrø
½ dl sesamfrø
½ dl hampefrø (dem havde vi ingen af, men det fungerede fint uden)
et lille bundt persille
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk stødte korianderfrø
1 spsk citronsaft
1 fed hvidløg
3 spsk hampeolie
pink himalaya salt
Blend gulerødder, løg, hvidløg, persille og halvdelen af olien i en food processor. Det skal hakkes rigtig fint og derefter puttes i en skål.
Kom så mandler, solsikkefrø, salt og spidskommen i food processoren og finhak dem, tilføj pistacienøddene og lad dem blive hakket let sammen med.
Put nøddeblandningen i skålen med grøntsagerne sammen med citronsaften. Bland det hele godt, suppler op med lidt vand, hvis falaflerne ikke kan hænge sammen.
Rul dem i sesamfrø.
De kan spises, som de er, eller dehydreres i 4-6 timer. Spises med ketchup (se opskrift på rawandmore.dk).
Pesto:
Ingredienser:
1/2 bundt persille
1 potte basilikum (jeg havde ikke så meget frisk basilikum, så tilføjede lidt tørret)
1 stor håndfuld rucola
35 g mandler eller anden slags nødder
1 1/2 dl olivenolie
1/2 fed hvidløg
salt & peber
1-2 spsk citronsaft
Blend det hele til en grov pesto. Kom den på glas, smør den på brød, eller som vi brugte den i går til quinoa. Man kan også koge fuldkornspasta, vende den i pesto og toppe med semi-dried tomater.
Den kan holde sig 2-3 dage i køleskabet.

søndag den 20. november 2011

Dorthes og min søndagssucces

Godaften Stiine, mens jeg sidder og lytter til de sidste toner og ord i aftenens elektriske barometer, har min mave det rigtig godt. Dette fordi Dorthe og jeg har nydt en mindeværdig menu. Du skal skal skal prøve det hele!
Varm fennikelsuppe til forret med hjemmebag i form af knækbrød


Fennikelsuppe lød ret så spændende (en suppe med smag af lakrids), kunne slet ikke forestille mig hvordan den ville komme til at smage. Jeg elsker at prøve noget nyt og anderledes. Hverken Dorthe eller jeg havde nogen forventninger, men aiaiai hvor blev vi overraskede og glade for suppen! Kombinationen af løg og fennikel var fantastisk. Anis-smagen fra fennikel er speciel på en uundværlig måde i denne suppe. Smagen og nemheden i at tilberede suppen har gjort os til trofaste fans af den.


Raw food falafler, smuk salat og sorte quinoa med pesto til hovedret







Æv at billederne er så mørke i det.. men salaten var virkelig smuk med dens blanding af farver fra fintrevne rødbeder, gulerødder og knoldselleri. Smagen af disse rødder, rosiner, nødder, persille og dressing var et hit.


De rå falafler var et kæmpe hit - de smagte af meget og deres konsistens var blød og lækker med sprøde sesam udenpå. De indeholdt ikke kikærter, men rå ingredienser som grøntsager, nødder, frø og krydderier. Pestoen fik vi ikke smagt til før den stod på bordet, men heldigvis var den lykkedes.

Dorthe fik trillet mange falafler i det vi fordoblede opskriften

Derfor dette bjerg af raw falafler, aj de blev altså GODE!


Dorthe har sikret sig en god madpakke i morgen og jeg har forsøgt at fryse falafler ned..

Alt i alt en phantastisk hyggelig og lækker søndag aften :)

Sweet potato og torsk

Heey Stiine, min mutti har fået nyt job (Yes!) Det fejrede vi i fredags med dette fremragende måltid.


Der var dækket pænt op:





På tallerkenen ses søde kartofler med hvidløg og bagt torsk med basilikum, tomater, peberblanding og salt mmh!


De søde kartofler smeltede på tungen og hvidløgen gjorde sig rigtig godt på dem. Dem vil jeg begynde at bruge ofte som tilbehør!! Opskriften er fra bogen: "Super simpel sundhed" af Mads Bo, og ja opskriften er super simpel: 4 søde kartofler, 2 fed hvidløg (jeg er hvidløgsglad, så brugte en del flere), olivenolie (jeg brugte kokosolie), salt & peber.


De søde kartofler halveres (jeg delte en kartoffel i fire). Olivenolie blandes med hakkede hvidløg, salt og peber. Blandingen hældes på de søde kartofler, som skal bages ved 180 grader i 25 minutter.

Kål og kylling



Hej Stiine, dette måltid havde min mutsi kokkereret til hende og jeg forleden. Nu vil jeg godt snart lære, at lave kål på panden som hendes - nu kan hun så ikke helt huske hvordan hun gjorde den dag, men noget med kokosolie, paprika, chili, tamari, og fintsnittet kål.

Desuden fik vi en smagfuld simpel blanding af løg, gulerødder, karry og kylling.


See you Stiinebabe!



Tærte med chokoladefyld og kiwi

Hey Trini, så blev det atter weekend, og atter tid til at eksperimentere lidt på kagefronten! Håber også dig og Dorthe får lavet noget fantastisk i aften og i morgen. For mig endte det ud i en random bund af 5 dadler og 2,5 dl mandler, fyld af den nu velkendte chokolademousse og med pynt af kiwi. Der skal måske kun 3 eller 4 dadler i næste gang, for det blev sgu ret fedtet. Og så skal jeg finde en måde at lave chokoladefyld der er knap så luftigt, der var en lidt for stor forskel på konsistenserne. Men dermed ikke sagt, at det ikke smagte fint ;)
En opskrift jeg også forsøgte mig med igår, var en ris-fri risotto ret fra Green Kitchen Stories. Det gik desværre ikke rigtig uden ost, men tror mit lidt mislykkede forsøg ville være knap så mislykket, hvis serveret ved siden af en god bunke grønsager, din mors gode karry kål eller vores Il Fornaio ris :) apropos, har du fået lavet din suppe?

lørdag den 12. november 2011

Aubergineruller, fennikelsalat og dessert tapas

Aubergineruller: Opskriften fandt jeg hos en ny favorit, Green Kitchen Stories

Først:
1 aubergine
Lidt olivenolie
Salt

Skær auberginerne ud på langs i tynde skiver og pensl med olie, drys dem med salt og lad dem grille i ovnen ved høj temperatur indtil de er en smule brune. Imens forbedredes tomatsovsen:

Tomatsauce:
2 spsk. olivenolie
1/2 rødløg
2 fed hvidløg
1 tsk tørret chili
2 dåser tomater
Friskskåret basilikum
En smule salt og peber

Olivenolien varmes op i en pande, tilsæt løg, hvidløg og chili. Steg et par minutter og tilføj tomaterne. Lad simre i mindst 20 minutter. Imens tilberedes fyldet.
Fyld:
100 g rød quinoa
1 tsk tørret oregano
25 g pistachienødder (gem lidt til topping)
50 g gedeost (gem lidt til topping)
1 lille fed hvidløg
1 stort forårsløg, skåret fint
1 spsk kapers
1 æg
Speltkernerne koges efter anvisningen og alle ingredienserne, på nær æg, mixes sammen med en gaffel. Tilføj æg og brug hænderne til at ælte det sammen.
Så skal de rulles, skal de. Put et par skefulde stuffing på de grillede auberginer, i den ene ende og rul dem sammen. Læg dem i et ildfast fad med en smule olie og læg tomatsovsen over og på med pynten.

Grøn salat

Spinatblade
1/2 grøn peber
1/4 fennikel, skåret i tynde skiver - evt. på mandolinjern
1 avocado
Rosiner
Solsikkekerner
Tørret olie/eddike dressing

Appelsinsalat: oprindeligt fra en "Salig blanding" af Renée Voltaire

2 appelsiner
1/4 granatæble
(2 spsk frosne eller friske hindbær)
(1 sharonfrugt)
1 lime, saften
1 tsk vanilje
Skær appelsinerne over på midten, og skær den yderste skal af i toppen og bunden(så de kan stå som skåle). Tag appelsinbådene ud med en kniv eller ske, og skær i små tern. Pil kernerne ud af granatæblet med fingrene, og vend kernerne med appelsin, lime og vanilje(flæk stangen, og skrab kornene ud med en kniv). Fyld de halve appelsiner med salaten, og pynt med basilikumblade. Vi byttede granatæblet ud med hindbær og sharonfrugt, fantastisk resultat!

Chokolade-appelsin mousse: fra Vibeke Amdisens "Glød og glæde"

1 avokado
1 stykke appelsinskal (går også uden)
5 tørrede abrikoser
2 spsk. kakaopulver med top
1 spsk. agavesirup
1/4 dl appelsinsaft

Appelsin topping: (brugte vi ikke, men til en anden god gang;))
2,5 appelsin
2 spsk. agavesirup

Chokolade-appelsinmousse: Kom alle ingredienserne i food processoren og blend godt. Det kan være nødvendigt at skrabe siderne i food processoren ned et par gange undervejs.
Topping: Skræl de to hele appelsiner og skær dem i tern. Bland så frugten med agavesiruppen.
Serveringstip: Kom chokolade-appelsinmoussen i et dessertglas eller en skål og anret appelsintoppingen ovenpå. Skær en skive af den halve appelsin, du har tilbahe, og sæt skiven på kanten af glasset/skålen.

fredag den 11. november 2011

Aubergineruller med tomat og pistacie + fennikelsalat. Dessert tapas, raw.

Opskrifterne til menuen, både hovedret og tapas, findes i indlægget her.

Madklub torsdag den 10. november. I torsdags havde jeg valg en menu som Trine og jeg lige blev nød til at diskutere inden vi gik igang... Menuen stod på aubergineruller med forskelligt fyld. Normalt spiser ingen af os ost både pga. smag og allergi, så da opskriften bød på gedeost, måtte vi vælge om vi var chickens eller ej. Vi besluttede at udfordre os selv... Så vi fik købt en "gederulle" og gik igang med vores alternative bud på en menu ala Mortens aften. Lidt fjerkræ fik vi med!

Den ene halvdel af auberginerullerne fik fyld af quinoa, æg, hvidløg, forårsløg, kapers, oregano, pistachienødder, og gedeost. Den anden halvdel fik samme blanding bare uden gedeost og så et stykke kylling i. Alle toppet af med lækker tomatsovs og pistachienødder. Da vi så endelig fik serveret og smagt på rullerne, var der vidst heller ikke rigtig nogen tvivl om, hvilke vi bedst kunne lide... Vi har nu et vældig, vældig retfærdigt grundlag for at sige, at vi ikke bryder os om gedeost. Jeg ved ikke om vi fik for få af de andre ingredienser i, i hvert fald var smagen af gedeost meget dominerende så de andre smagsnuancer ikke fik lov at komme frem. Men hvis man har en ting for gedeost, tror jeg retten har godt potentiale, bare man lige tilføjer lidt mere af de andre ingredienser i fyldet. Jeg synes det lød rigtig lækkert, vi kunne så desværre bare ikke lide en af hovedingredienserne ;) Det kan dog klart anbefales med kylling, det gav et lækkert bid og stod godt til auberginen!

Nu blev vi ikke vildt mætte fordi vi ikke fik spist halvdelen af rullerne, men så var der plads til en lille udvidelse i desserten... Den var egentligt kun tiltænkt som appelsinsalat og en lille bountykage. Vi fik lavet den lækreste dessert tapas! Det var for sindssygt, det var det! Noget af det bedste jeg har smagt. Super lækkert hint af appelsin i moussen og så spillede de forskellige frugter ufattelig godt sammen i salaten. Vi erstattede granatæble med sharonfrugt og hindbær, og ifølge vores smagsløg, så er det en endnu bedre kombination! Simpelthen fantastisk. Vi var ok begejstrede, som det muligvis fremgår;)

Aubergineruller; en med gedeost og en uden og med kylling. Salat af spinat, grøn peber, fennikel, avocado, solsikkekerner, rosiner og tørret olie/eddike dressing.
Shot af friskpresset appelsinsaft, chokolade-appelsin mousse, bountykage og appelsinsalat.
Alt sammen raw.
Bounty chokolade med mandel/kokosbund, dadelfyld og chokolade.
Appelsinsalat af appelsin, hindbær, sharonfrugt, limesaft og vanilje.
Ready, set, GO!

mandag den 7. november 2011

Rødspætteruller med peberrodscreme og vintersalat med druer og pekannødder

Madklub torsdag den 3. november. I torsdags var Trine endelig rask igen så vi kunne lave mad efter den nye tradition:) Det blev til lidt alternative rødspætte filetter, en frisk vintersalat, blev vi vidst enige om;) med tilbehør af fuldkornsris og en lækker peberrods creme baseret på soya yoghurt.

Salat af spinat, ruccola, pære, druer og pekannødder.
Rødspætteruller med gulerod og porre, dild, krydderurtesalt og citron.
Og gang i de fine tallerkener :)
Og den fine bordopdækning.

torsdag den 27. oktober 2011

Mesquite cookies

Hey Trini, du får lige opskriften på de gode og hyggelige mesquite cookies jeg snakkede om. Fra Renee Voltaires Salig Blanding.

Mesquite cookies, ca. 10 småkager
100 g smør (jeg brugte 80 g kokosolie istedet)
2 dl havregryn (evt. glutenfri)
1 dl rosiner, iblødsatte, hvis de er hårde (det er også godt med abrikoser!)
1/2 dl boghvedemel
1/2 dl sesamfrø
2 spsk. mesquite
1 tsk. kakaopulver
1 tsk. kanel

Disse er ikke raw og skal bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

God fornøjelse og enjoy:)

fredag den 21. oktober 2011

Selleriburger med oksekød og rødbede

Jeg har brugt nogle af mine fitness point og fået 3 numre af magasinet "fit living". Det første blad kom ind ad døren for et par dage siden og i formiddags fik jeg kigget lidt i det. Der var en opskriftserie med de forskellige rødder som er så aktuelle her i efteråret, og jeg faldt over en opskrift med et super flot billede, en selleriburger. Jeg forsøgte mig med opskriften her til aften og den blev rigtig vellykket og gav en behagelig mæthedsfornemmelse.



Selleriburger til 4 personer
1 stor selleri
1 spsk olivenolie
200 g renset grønkål (jeg brugte spinatblade)
500 g hakket oksekød
salt og peber

Rødbedecreme
500 g rødbeder (det rigeligt! Der er i hvert fald nok til en side dish)
2 dl yoghurt naturel (jeg brugte soya yoghurt)
1 fed hvidløg
salt og peber

Tænd ovnen på 200 grader. Skræl sellerien og skør i 1,5 cm tykke skiver. Du skal bruge 8 skiver i alt. Varm olien på en pande og brun selleriskiverne på begge sider. Læg dem derefter på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 10 minutter, eller til de er møre (jeg vil krydre dem inden ovnen næste gang). Skyl grønkålen og snit det fint. Skræl rødbederne og riv dem fint. Vend rødbeder med yoghurt og presset hvidløg. Smag til med salt og peber.

Form kødet til 4 bøffer og krydr med salt og peber. Steges i ca. 3 minutter på hver side. Læg grønkål, bøf og rødbedecreme mellem selleriskiverne og server.

Omeletmuffins og raw tomatlasagne

Hey Trini, hvor var det ærgerligt at du var syg igår og at du heller ikke kom til dans idag! Glæder mig til din menu på næste torsdag i stedet. Igår fik jeg heldigvis alligevel lidt torsdagsspirit med over aftensmaden :) Jeg lavede nogle små og fine omeletmuffins ala Voltaire og nogle små tomat/squash tårne med inspiration fra hendes tomatlasagne.

Tomat, græskarkerne/spinat pesto, squash og sovs af soltørrede tomater og rød peber.
Omeletmuffins med gulerod/afrikansk kokoscreme og med skinke/forårsløg/pinjekerner og ruccolacreme.

Det var meget vellykket visuelt set, men jeg tror aldrig jeg laver omelet på den måde igen. Jeg synes de små muffins fik en frygtelig kedelig konsistens, som af en eller anden grund gjorde dem lidt kvalme? Og så vil jeg advare om en lettere træls form at gøre ren igen... Men men. De små tårne smagte godt, bortset fra den grønne pesto jeg havde lavet, brug ikke hørfrøolie istedet for græskarkerneolie! Det gav en underlig bitter smag og smagte direkte dårligt... Ud over det, fungerede det godt at tilføje de tynde squash skiver og at upgrade de soltørrede tomater til Vibeke Amdisens soltørrede tomatsovs som der også er rød peber i.

Græskarpesto ala Voltaire
1 dl græskarkerner
0,5 dl græskarkerneolie
1 lille håndfuld spinatblade
1 lille håndfuld bredbladet persille (undlod jeg)
1 spsk. friskpresset citron
1 nip urtesalt

Alle ingredienser blendes.

Rød pebersovs ala Amdisen
1,5 rød peberfrugt
1,5 dl soltørrede tomater (iblødlagte)
3/4 dl græskarkerner
En håndfuld persille
2 spsk æblecidereddike
0,5 dl tamari
3-4 tørrede dadler (gerne medjool)
1 fed hvidløg

Blendes godt, måske det bliver nødvendigt at skrabe siderne i food processeren ned undervejs.