fredag den 21. oktober 2011

Omeletmuffins og raw tomatlasagne

Hey Trini, hvor var det ærgerligt at du var syg igår og at du heller ikke kom til dans idag! Glæder mig til din menu på næste torsdag i stedet. Igår fik jeg heldigvis alligevel lidt torsdagsspirit med over aftensmaden :) Jeg lavede nogle små og fine omeletmuffins ala Voltaire og nogle små tomat/squash tårne med inspiration fra hendes tomatlasagne.

Tomat, græskarkerne/spinat pesto, squash og sovs af soltørrede tomater og rød peber.
Omeletmuffins med gulerod/afrikansk kokoscreme og med skinke/forårsløg/pinjekerner og ruccolacreme.

Det var meget vellykket visuelt set, men jeg tror aldrig jeg laver omelet på den måde igen. Jeg synes de små muffins fik en frygtelig kedelig konsistens, som af en eller anden grund gjorde dem lidt kvalme? Og så vil jeg advare om en lettere træls form at gøre ren igen... Men men. De små tårne smagte godt, bortset fra den grønne pesto jeg havde lavet, brug ikke hørfrøolie istedet for græskarkerneolie! Det gav en underlig bitter smag og smagte direkte dårligt... Ud over det, fungerede det godt at tilføje de tynde squash skiver og at upgrade de soltørrede tomater til Vibeke Amdisens soltørrede tomatsovs som der også er rød peber i.

Græskarpesto ala Voltaire
1 dl græskarkerner
0,5 dl græskarkerneolie
1 lille håndfuld spinatblade
1 lille håndfuld bredbladet persille (undlod jeg)
1 spsk. friskpresset citron
1 nip urtesalt

Alle ingredienser blendes.

Rød pebersovs ala Amdisen
1,5 rød peberfrugt
1,5 dl soltørrede tomater (iblødlagte)
3/4 dl græskarkerner
En håndfuld persille
2 spsk æblecidereddike
0,5 dl tamari
3-4 tørrede dadler (gerne medjool)
1 fed hvidløg

Blendes godt, måske det bliver nødvendigt at skrabe siderne i food processeren ned undervejs.

1 kommentar:

  1. Rigtig dejligt at se, at du fik eksperimenteret med nogle spændende retter, selvom jeg aflyste vores torsdagsdate. Men underligt med de muffins :/ mener at Voltaire roste dem en del i bogen.
    Hvor ser det hele bare ellers rigtig flot ud!

    SvarSlet