torsdag den 31. oktober 2013

Laktosefri kokosis med lime. To varianter; med og uden nødder

Da Trine og jeg brainstormede på et kokos/lime-is-eventyr kom der rimelig hurtigt nogle gode skitser på banen, som vi måtte teste, snarest. Og det kom jeg så til forleden, da jeg havde en kokos-rest i mit køleskab... Forgive me my weakness! Men det lover godt.

Jeg har forsøgt med to udgaver; en med og uden nødder. Og begge smager dejligt!

Isen har en fin syrlighed og en tilpas "fed" smag. Det virker godt med kokosflagerne som giver tekstur. Udgaven med nødder får en dejlig blød konsistens, som også gør den god til anretninger. Udgaven uden nødder bliver lidt hårdere, og egner sig derfor bedst til ispinde.


Hvis jeg skulle gøre noget anderledes, ville jeg give den med nødder en smule ekstra sødme fra dadler. Og måske tilsætte mandelsmør - siden jeg endnu ikke fundet et sted, hvor det ikke har gjort det hele endnu bedre. Som crunch tror jeg, at små stykker af tørrede abrikoser ville egne sig godt.
Trine og jeg snakkede også om, at søde med kokospalmesukker som giver en lille smule karamelagtig smag, og at lave basen på frosne bananer for en mindre fed is. Det tror jeg også der er potentiale i!

Som anretninger komplimenteres kokos/lime smagen desuden godt af den berygtede choko-carobsauce... OK! Næste eventyr bliver chokoladefrøer med kokos/lime fyld.


Ingredienser til to ispinde
Udstyr: Food processor


Uden nødder:
  • 2,5 dl kokosmælk, stillet på køl dagen før (brug kun den fede kokosmælk som skiller fra og sidder i toppen af dåsen - gem resten til fx suppe)
  • 5 dadler
  • 1 tsk limeskal, økologisk
  • 1/4 tsk vaniljepulver
  • 2 spsk med top kokosflager.

Med nødder:
  • 50 g cashewnødder
  • 1 dl kokosmælk, stillet på køl dagen før (brug kun den fede kokosmælk som skiller fra og sidder i toppen af dåsen - gem resten til fx suppe)
  • 2 dadler
  • 1 tsk limeskal, økologisk
  • 1/4 tsk vaniljepulver
  • 2 spsk med top kokosflager

Carobsauce:
  • 2 spsk kokosolie uden top
  • 2 tsk carob (eller kakaopulver)
  • 1 knsp salt
  • 3 dråber flydende stevia (eller 1 tsk agavesirup)

onsdag den 9. oktober 2013

Laktosefri rødbedeis med et strejf af lakrids

For lidt siden fik jeg et "tip" fra en ven, som havde smagt en rødbedesorbet. Jeg har haft lyst til at eksperimentere lige siden! Så da Christina i sidste uge gjorde mig i "rødbedehumør" ved at minde mig om hvor godt rødbede og chokolade passer sammen med sin flotte rødbede-chokoladekage, så måtte det være tid! Og er der i øvrigt noget bedre tidspunkt at holde rødbedefest, end netop nu den er i sæson?

Jeg har haft lyst til at afprøve rødbede i is og i forhold til smagen af lakrids, hindbær og friske figner. Jeg har været igennem denne opskrift et par gange nu, og afprøvet forskellige mængder. Det er endt med at være udgaven med et touch af lakrids, som taler bedst til mine smagsløg...

Jeg har forsøgt at blende frosne hindbær med i basen af nødder, men deres sødme falder her ikke i min smag. Fignerne ville jeg tilføje i mindre stykker for at give isen et ekstra smagsløft og noget at tygge på. Desværre blev deres konsistens ikke efter hensigten, men alt for hårde og uden smag. Hvad der til gengæld virkede, var at pifte op med en anelse god lakridspulver. Du kan putte lakridspulver i selve isen, eller i en chokoladesauce. Jeg tror bedst jeg kan lide varianten, som får et twist i chokoladesaucen. Her får rødbeden nemlig rigtig lov at komme til sin ret, da dens milde sødme bliver støttet af dadler, cashewnødder og mandelsmør. Dadlerne er super velegnede til at søde isen, da de tager den lidt jordede eftersmag fra rødbeden, dog uden at fjerne rødbedens ellers karakteristiske smag.

Så konklusionen er: Keep it simple!



Ingredienser til to portioner
Udstyr: Food processor
  • 50 g usaltede, rå cashewnødder + 1 dl vand
  • 7 dadler, udstenede
  • 100 g rødbede (uden skræl)
  • 1 spsk mandelsmør
  • Evt. 1 tsk lakridspulver (tilføjer du for meget, vil du opleve at smagen af rødbede og lakrids ikke rigtig forenes i det færdige produkt)

Carobsauce med lakrids:
  • 2 spsk kokosolie uden top
  • 1 spsk carob (eller kakaopulver)
  • 0,5-1 spsk akaciehonning eller kokospalmesukker
  • 1 knsp salt
  • Evt. 0,5 tsk lakridspulver

Fremgangsmåde
  1. Læg nødderne i blød i minimum 30 min, men gerne 4 timer. Gem vandet.
  2. Blend nødder med vand og dadler til en cremet konsistens.
  3. Skær rødbeden i mindre stykker. Blend med rødbede og mandelsmør til massen igen er ensartet.
  4. Put isen i en beholder og frys i 3-4 timer, rør i evt. i isen undervejs for at fryse den jævnt (hvis du vil spise den samme aften). 
  5. Tag isen ud af fryseren 15 minutter før den skal spises. Er isen blevet for hård, kan den efter en smule optøning blendes igen i en kraftig food processor. 
  6. Lav chokoladesaucen (med eller uden lakrids) mens isen tør.