tirsdag den 18. oktober 2011

Rygende varm suppe til en efterårsaften

Forleden lavede jeg græskarsuppe med Dorthe :) Supper er altså bare SÅ lækkert nu hvor vinden blæser og bladene visner på smukkeste vis.





Denne her er lavet af 1 hokkaido græskar, 4 fed hvidløg (for vi elsker smagen af hvidløg), 1 løg (kan undlades), et par porrer, ingefær (vi tog og kom et godt stykke i), 2 røde chili, 1 tsk spidskommen, olie til stegning, 7 dl bouillon, salt & peber.


Hvidløg, chili, løg og ingefær hakkes og rives. Herefter sauteres de i olie sammen med spidskommen gerne i en dyb stor pande. Tilsæt græskarkødet (skåret i tern), porrer og bouillon og lad det koge til græskarkødet er mørt. Det varer ikke så længe. Blend og smag til med salt og peber og server til sidst suppen rygende varm i dybe tallerkener.


Som tilbehør/ drys havde vi frisk persille, ristede cashewnødder og cremefraiche blandet med presset hvidløg og persille.


TIP: Rester kan fryses ned i poser

3 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare godt ud, den suppe kunne jeg virkelig godt tænke mig at smage! Har helt lyst til at købe et græskar med hjem fra arbejde i morgen, men sådan et af de store græskar til udskæring er måske ikke helt det bedste... Nok en ok stor portion i hvert fald ;) og heller ikke økologisk. Jeg glæder mig i hvert fald også til vind og suppe! Håber du har en god aften.

    SvarSlet
  2. Jeg ved faktisk ikke hvordan de der virkelig store græskar smager.. tror de er bedst som pyntegræskar. Men et mindre græskar som hokkaido eller butternut er super. Jeg har både lavet suppe af et øko hokkaido og et ikke øko hokkaido.. ja der var vist ikke den store forskel i smag.. men måske i sundhed, det ved jeg ikke.. Har du prøvet græskarsuppen nu?

    SvarSlet
  3. Nej og nu er det for sent for i år i hvert fald, tror egentligt også jeg helst vil holde den der, har ike lyst til at løbe en risiko for failure, når man kan sikre sig awesomeness! Men vi fik da vidst også konkluderet at de små græskar, som endda bliver kaldt pyntegræskar VIRKELIG bare er til pynt!!;) Og ikke smager vildt godt, lidt som bananskræl. Jeg har ikke prøvet suppen endnu desværre, men måske jeg lige får et græskar med hjem imorgen, så kan jeg prøve i weekenden måske. Men har i virkelig brugt to hele chili? Det lyder af meget, især for mig;)

    SvarSlet