lørdag den 12. november 2011

Aubergineruller, fennikelsalat og dessert tapas

Aubergineruller: Opskriften fandt jeg hos en ny favorit, Green Kitchen Stories

Først:
1 aubergine
Lidt olivenolie
Salt

Skær auberginerne ud på langs i tynde skiver og pensl med olie, drys dem med salt og lad dem grille i ovnen ved høj temperatur indtil de er en smule brune. Imens forbedredes tomatsovsen:

Tomatsauce:
2 spsk. olivenolie
1/2 rødløg
2 fed hvidløg
1 tsk tørret chili
2 dåser tomater
Friskskåret basilikum
En smule salt og peber

Olivenolien varmes op i en pande, tilsæt løg, hvidløg og chili. Steg et par minutter og tilføj tomaterne. Lad simre i mindst 20 minutter. Imens tilberedes fyldet.
Fyld:
100 g rød quinoa
1 tsk tørret oregano
25 g pistachienødder (gem lidt til topping)
50 g gedeost (gem lidt til topping)
1 lille fed hvidløg
1 stort forårsløg, skåret fint
1 spsk kapers
1 æg
Speltkernerne koges efter anvisningen og alle ingredienserne, på nær æg, mixes sammen med en gaffel. Tilføj æg og brug hænderne til at ælte det sammen.
Så skal de rulles, skal de. Put et par skefulde stuffing på de grillede auberginer, i den ene ende og rul dem sammen. Læg dem i et ildfast fad med en smule olie og læg tomatsovsen over og på med pynten.

Grøn salat

Spinatblade
1/2 grøn peber
1/4 fennikel, skåret i tynde skiver - evt. på mandolinjern
1 avocado
Rosiner
Solsikkekerner
Tørret olie/eddike dressing

Appelsinsalat: oprindeligt fra en "Salig blanding" af Renée Voltaire

2 appelsiner
1/4 granatæble
(2 spsk frosne eller friske hindbær)
(1 sharonfrugt)
1 lime, saften
1 tsk vanilje
Skær appelsinerne over på midten, og skær den yderste skal af i toppen og bunden(så de kan stå som skåle). Tag appelsinbådene ud med en kniv eller ske, og skær i små tern. Pil kernerne ud af granatæblet med fingrene, og vend kernerne med appelsin, lime og vanilje(flæk stangen, og skrab kornene ud med en kniv). Fyld de halve appelsiner med salaten, og pynt med basilikumblade. Vi byttede granatæblet ud med hindbær og sharonfrugt, fantastisk resultat!

Chokolade-appelsin mousse: fra Vibeke Amdisens "Glød og glæde"

1 avokado
1 stykke appelsinskal (går også uden)
5 tørrede abrikoser
2 spsk. kakaopulver med top
1 spsk. agavesirup
1/4 dl appelsinsaft

Appelsin topping: (brugte vi ikke, men til en anden god gang;))
2,5 appelsin
2 spsk. agavesirup

Chokolade-appelsinmousse: Kom alle ingredienserne i food processoren og blend godt. Det kan være nødvendigt at skrabe siderne i food processoren ned et par gange undervejs.
Topping: Skræl de to hele appelsiner og skær dem i tern. Bland så frugten med agavesiruppen.
Serveringstip: Kom chokolade-appelsinmoussen i et dessertglas eller en skål og anret appelsintoppingen ovenpå. Skær en skive af den halve appelsin, du har tilbahe, og sæt skiven på kanten af glasset/skålen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar