tirsdag den 11. juni 2013

Meatless Monday; Bønnefritter og tomatsalat med forårsløg, peberfrugt og persille

Det blev tid til at teste bønnefritterne du viste mig Trini! Og de blev rigtig gode og anbefalelsesværdige. Super simpelt, men virkelig lækkert. Fritterne er serveret med en simpel salat og en omgang bønnemix.


Salat til 1 person (mere end på billedet)
  • 6 små blommetomater
  • 2-4 forårsløg
  • 1 håndfuld persille
  • 1/4 peberfrugt
  • 1/3 dåse bønnemix (Urtekrams er super god)

Bønnefritter til 1 person (dobbelt så mange som på billedet)
  • 200 g bønner
  • 2-3 spsk Olivenolie
  • Rigeligt salt og peber
Bønnerne vendes i olie og krydderier. Bages ved 200 grader i ca. 35 minutter. 

søndag den 2. juni 2013

Raw drømmekage med kokossukker

Til min fødselsdag sidste mandag serverede jeg disse raw karamelkager med opskrift af Caroline Fibæk. Hit! Den simpleste og letteste opskrift jeg længe har lavet, som virkelig fejer benene væk under en. Karamelbund med crunch og drømmetopping med fantastisk smag fra vanilje og kokospalmesukker. Ai ai ai... Kan anbefales.


Ingredienser til 4-5 stk.

Karamelbund:
  • 2 dl cashewnødder (eller mandler)
  • 7 dadler
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 spsk lucumapulver
  • 1 spsk mesquitepulver
  • 1/2 macadamianødder (jeg brugte afhindede mandler)
Kokosdrøm-topping:
  • 1 dl kokosmel (evt. kun 2/3 dl)
  • 2 spsk kokospalmesukker
  • 1 tsk kokosolie
  • 1/2 tsk vaniljepulver
Fremgangsmåde:
  1. Blend cashewnødder til mel i en food processor, og hak mandlerne groft.
  2. I en skål moses dadler til en blød masse (med ske eller fingre) - mos med kokosolie, lucuma, mesquite, cashewnøddemel og til sidst mandler.
  3. Fordel i en tupperware med bagepapir, eller form små kager med hænderne. Stil på køl.
  4. Bland ingredienserne til krymmel i en lille skål og rør godt sammen. 
  5. Fordel krymmel på kagen og pres fast. Opbevares på køl.

Raw cremekage med lime og mandelbund

Da Trine var på besøg sidste weekend fik vi afprøvet en masse herligheder! En særdeles vellykket godte var disse små raw lime "cheesecakes". De gik til middagsmad både lørdag og søndag... Og vi var vilde med det! Kagernes syrlighed gik godt med den lidt karamelagtige smag fra mandelbunden. 

Vi fandt inspiration i denne opskrift af Purely Twins, men har ændret lidt i mængderne som vi synes det var passende. Desuden har vi valgt at gøre bunden ret tyk ift. cremen, da vi godt kan lide lidt "bid" i kagen. Mandelmunden havde en fin marcipanagtig konsistens. Vi har tilsvarende gjort cremen mere fast, men vi kunne med fordel have brugt en smule mere vand, da cremen alligevel størkner på køl pga. indholdet af kokosolie.


Ingredienser til 7-8 stk. Brug en muffinforme, eller for en stor cheese cake, en tærte- eller brødform. Beklæd med bagepapir eller vitawrap. Vær opmærksom på kun at udfylde formen, hvis du kan opnå ønsket tykkelse. 

Mandel-karamelbund:
  • 2 dl mandler (afhindede)
  • 1 spsk mesquite eller lucuma pulver (kan udelades)
  • 7 dadler, udstenede
Limecreme:
  • 3 dl cashewnødder
  • 1 dl kokosolie
  • 0,5 dl blomsterhonning eller agavesirup (vær varsom med honningen pga. dens karakteristiske smag)
  • 0,5 dl limesaft (ca. 2-3 lime)
  • 1-1,5 spsk limeskal (ca. 2 øko lime) + pynt
  • 2,5 dl vand
Fremgangsmåde:
  1. Blend mandlerne til mel i en food processor. Tilsæt mesquite pulver. Blend med dadler til dejen samler sig til en fin marcipanlignende konsistens. 
  2. Fordel dejen i muffinforme beklædt med vitawrap og stil på køl.
  3. Blend cashewnødder med limesaft og kokosolie. Tilsæt halvdelen af vandet, og halvdelen af honningen og 1 spsk limeskal. Juster med vand og smag til med honning og skal undervejs. Blend godt til en cremet konsistens.
  4. Fordel limecremen på mandelbundene og pynt evt. med mere limeskal. Opbevares på køl.

onsdag den 29. maj 2013

Raw bananasplit med chokoladesauce, kakao- og vaniljeis

Fantastisk med besøg af Trine her i løbet af de sidste dage. I weekenden gik det ned! Og vi fik eksperimenteret dejligt meget med vores favorit måltid, desserten! Lørdag: Banana madness. Dejlig simple opskrifter på is, hvis man selv vil prøve at lave en bananasplit fra bunden, som ellers består af flere komponenter, og på raw manér. Hele desserten er baseret på bananer, men hvis ikke det skulle være her, hvornår så?! Så kan man tale om at spise varieret, men for denne ene gang... Og anyway, så vil jeg nu hellere spise mange bananer, end en base af sukker og fløde :)

Det var intentionen at forsøge os med at lave kokosflødeskum og toppe desserten med denne. Desværre undervurderede vi nødvendigheden af, at kokosmælken skulle være kold, og vi måtte derfor nøjes. Ikke at desserten dermed ikke var tilfredsstillende! For det var den. No compromising, meen det ville da have været prikken over i'et! 
Da kokosmælken var ordentlig kold dagen efter, forsøgte vi os frem og det med glimrende resultat! Bestemt anbefalelsesværdigt, dejlig konsistens og smag - ikke helt som flødeskum, men for os - bedre end flødeskum.


In total - overblik over fremgangsmåde: 
  1. Stil kokosmælken på køl 1 døgn for brug.
  2. Forbered chokoladeis 3-5 timer før servering.
  3. Umiddelbart før servering forberedes chokoladesauce, evt. kokosflødeskum og bananis.
  4. Anret en gennemskåret banan i en skål, en kugle af hver slags is, en smule flødeskum(next time!) og drizzle med chokoladesauce.

Step 1: Chokoladeis (med inspiration i Caroline Fibæk)
  • 2 bananer
  • 1 dl pekannødder
  • 1 dl vand
  • 3-4 spsk kokospalmesukker
  • 1 spsk carob (eller kakao)
  • 1-2 spsk kakaopulver, efter smag
  1. Blend pekannødder til mel i en food processor, tilføj vand, bananer og kokossukker. Blend til en cremet konsistens og smag til med carob og kakao. 
  2. Hæld cremen i en tubberware og frys i 3-5 timer før den skal serveres. Rør i massen undervejs så den fryser jævnt. Er isen gennemfrossen efter en nat på køl, tages den op 30-45 minutter før.

Step 2: Chokolade-carobsauce
  • 0,5 dl smeltet kokosolie (ca. 1 stor spsk)
  • 1 spsk carob (eller kakao)
  • En smule knust havsalt
  • Evt. 0,5-1 spsk honning eller agavesirup, efter smag
  1. Smelt forsigtigt kokosolie i et vandbad, i en lille plastik- eller glasskål som tåler varme. Vandet behøver ikke at være kogene for at olien smelter. Varmt/semi varmt fra hanen går an. 
  2. Rør med carob og havsalt, evt. honning. 
  • Jeg undlader honning fordi jeg elsker smagen af carob, som for mig har en tilpas bitterhed som står i fin kontrast til resten af desserten med sin gode sødme.

Evt. step 3: Kokosflødeskum (ikke raw)
  • 1 dåse kold kokosmælk (ikke light), stilles på køl dagen før brug
  • Vaniljepulver
  • Flydende stevia, honning eller kokossukker
  1. Tag dåsen ud af køleskabet, vend den på hovedet og åben. 
  2. Hæld det tynde kokosvand fra, og gem til fx smoothies eller suppe. Du skal stå tilbage med det tykke og hårde kokosmælk. 
  3. Pisk kort til en luftig konsistens, tilføj vaniljepulver og sødme efter smag, og pisk igen. 
  • Tip: Hvis du står med en meget bastant skum, hjælper de flydende måder at søde på som fx honning, ellers kan du tilsætte en bitte bitte smule af kokosvandet.
  • Se evt. udførlig guide her.

Step 4: Banan-vaniljeis
  • 2 frosne bananer (skrællede, skåret i mindre stykker og frosset)
  • 0,5 tsk vaniljepulver
  1. Tag bananstykkerne op af fryseren 10 minutter før. 
  2. Blend i en food processor til en iset masse, bliv ved til de små stykker samler sig til is. 
  3. Tilsæt vaniljepulver undervejs. 

søndag den 19. maj 2013

Havregrynsbarer med kokos, hampeprotein, gojibær og khoroq rosiner. Overtrukket med carob og citronskal. Raw og glutenfri option

Her forleden dag lavede jeg disse super gode barer, efter at have fået et lille tip af Michelle fra min klasse. Virkelig velsmagende trods indholdet af hampeprotein, nok nær de bedste bars jeg har prøvet at lave! Lidt citronskal på toppen giver et dejligt twist, den herlige smag af carob giver en tilfredsstillende sødme og bitterhed, og lidt salt i selve baren giver lige prikken over i'et!


Kokosolie kan bruges istedet for kakaosmør, men i så fald overvej om dine bars skal med i madpakken, da de hurtigere bliver bløde, og det kan blive en smule irriterende. Opbevares på køl i op til to uger, eller frys.

Ingredienser til 15 stk som på billedet (ca 1,5 x 5-6 cm)
  • 3 dl glutenfri havregryn, malet til mel (erstat med nødder for en raw version)
  • 3 dl kokosmel, malet til fint mel
  • 3,5 dl dadler, udstenede (jeg brugte kun 3 dl)
  • 5 spsk hampeproteinpulver (jeg havde kun nok til 3 spsk, og de kunne ikke smages overhovedet)
  • 3 spsk chiafrø
  • 2 spsk gojibær (jeg har tilføjet 2 spsk khoroq rosiner oveni)
  • 1/2 tsk havsalt
  • 1 tsk friskkværnet peber (jeg brugte 1/2 tsk stødt)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 35 g kakaosmør, smeltet (eller kokosolie)

Topping:
  • 4 spsk hampefrø
  • 1 citron, skallen
  • En smule friskkværnet peber (undlod jeg)

"Chokoladeovertræk":
Jeg havde kun behøvet at lave halvdelen, men altid rart med lidt der står klar i køleskabet til desserten...
  • 4 store spsk carob (eller usødet kakaopulver)
  • 4 store spsk kokosolie
  • 1/2 tsk vaniljepulver

Fremgangsmåde:
  1. Skær kakaosmør i små stykker, eller riv det på et mandolin jern. Smelt skånsomt i et vandbad.
  2. Blend havregryn til mel i en food processor, hæld i en skål.
  3. Blend kokosmel fint i en food processor, tilføj havregryn og dadler - blend kort.
  4. Blend massen godt med hampeprotein, chiafrø, salt, peber og vanilje.
  5. Tilføj den smeltede kakaosmør og blend til massen er samlet.
  6. Tilføj gojibær og rosiner, blend kort.
  7. Pres massen ud i en form beklædt med bagepapir, jeg brugte en stor rektangelformet tupperware med låg. 
  8. Drys med hampefrø og citronskal. Pres toppingen ned i massen og stil på køl i 15-20 minutter.
  9. Smelt kokosolie i et vandbad og bland med vaniljepulver og carob. Fordel overtrækssaucen ud over massen og køl et par minutter yderligere før du skærer i passende stykker.

onsdag den 15. maj 2013

Raw jordbær-cashew ispinde med kiwi

Endelig! Jeg har lavet mine egne ispinde. Har købt nogle fine isforme fra mærket Tovolo som er uden BPA plast. Og så er de stjerneformede...

Da Wicki var på besøg fandt jeg på denne lækre jordbær-kiwi is, som jeg frøs i en tupperware, hvilket også virker ganske fint. Dog måtte den tø op i 45-60 minutter da den havde været på frost natten over. Nu har jeg lavet dem som ispinde! Så gør det ikke noget at de er bundfrosne!


Ingredienser, til 2-3 portioner/stk
  • 1,5 dl rå cashewnødder, lagt i blød i 1,5 dl vand i 4 timer (gør nødderne lettere at nedbryde, samtidig bliver det lettere at opnå god konsistens)
  • 4 dadler + 1/2 dl vand
  • 2 dl frosne jordbær (8 stk)
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 3 spsk små dehydrerede kiwistykker, eller anden tørret frugt (evt. frisk kiwi?)

Fremgangsmåde:
  1. Blend nødder og udblødningsvand i en food processor til en grynet masse, hæld i en skål
  2. Blend dadler og vand til en grov pasta, tilsæt nødder og blend igen
  3. Blend med let optøede jordbær og vaniljepulver til en blød creme
  4. Vend cremen med kiwi, og fyld i en tupperware eller på isforme
  5. Frys 4-5 timer i en tupperware, eller ispindene over natten. Alternativt kan du bruge din ismaskine, hvis du er så heldig at have sådan en - og du er så heldig også at have en fryser der er høj nok til at den kan være deri...

Jordbærcremen var rigtig lækker i smag og konsistens, en anden gang kunne den bruges ovenpå en frugtsalat.

Syrlig nøddetærte med chokoladesauce og mango-avocadosorbet. Raw. Glutenfri og uden tilsat sukker.

Forleden fik jeg endelig lavet en opskrift fra Umahro Cadogans "Herrerevolution", en frossen valnøddetærte med banan-mango-avocado-hørfrø creme til, som jeg længe har været lun på! Jeg har ændret lidt på mængde og ingredienser, og også serveret tærten med chokoladesauce. Lidt bitter carob går godt med tærtens syrlighed og den søde frugtsorbet. Delicata...



Nøddetærte
  • 2 dl valnødder
  • 2,5 dl paranødder
  • 3 dl dadler, friske
  • 1 lille citron, saft + skal (riv skallen først, presses derefter)
  • 1/4 tsk vanilje
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1/4 peber
  • 1 spsk kokosolie

Mango-avocado sorbet
  • 1 frossen banan, skåret i mindre stykker
  • 1/2 avocado
  • 1/2-1 dl frossen mango (prøv evt. men hindbær næste gang)
  • 1 spsk chiafrø
  • En bitte smule vand så det kan køre rundt

Chokolade sauce (cirka mål, smag til)
  • 3 spsk kokosolie
  • 1 spsk carobpulver
  • 1 knsp salt

Fremgangsmåde:
  1. Blend 1 dl paranødder til groft i en food processer, blend resterende nødder til mel. Hældes i en skål.
  2. Blend de bløde dadler med en smule af citronsaften, bare så de ikke er hele.
  3. Tilføj nøddemel (lidt ad gangen), citronskal og krydderier til dadlerne og blend godt. Tilføj citronsaft undervejs til passende konsistens og syrlighed. Alternativt, tilføjes en bitte smule vand hvis massen ikke vil samles. Er dejen for våd, tilsættes mere nøddemel.
  4. Smør en tærteform med kokosolie og pres kagedejen ud heri. Fryses i 4-5 timer, og tages ud af fryseren lidt før servering og udskæres.
  5. Smelt kokosolie over et vandbad. Rør og smag til med carob og salt.
  6. Blend ingredienserne til sorbeten, tilsæt chiafrø til sidst.
  7. Anret og server.

onsdag den 8. maj 2013

Hvidkålssalat med krydderurter, cannellini bønner og gule marzano tomater.

Jeg har længe ville være bedre til at bruge krydderurter i min madlavning, og nu blev dette ugen til at erhverve en smule erfaring! Det at købe krydderurter med hjem i cykelkurven på en solrig dag, det må da være noget af den bedste shopping satisfaction... Det er hyggeligt i min verden. Desuden faldt jeg over nogle flotte gule san marzano tomater da jeg var ude at handle idag, og det blev forenet ganske fint, synes jeg, i en salat med mange smagsnuancer, teksturer og flotte farver.


Ingredienser til en ok sulten person (to skåle som på billedet):
  • 2-3 dl hvidkål, fintsnittet
  • 2-3 håndfulde friske krydderurter; her basilikum og koriander, fintsnittet
  • 7 gule marzano tomater, skåret i ringe
  • 1 dl cannellini bønner, kogt eller skyllet og drænet fra dåse
  • 5 valnødder, knuste/hakkede (kan udelades)
  • 3 soltørrede abrikoser, skåret i tern
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk tamari

Bland kål, urter, tomater, bønner og abrikoser i en flot skål. Vend med olie og tamari. Drys med valnødder. Spis, og nyd en god mavefornemmelse...

mandag den 29. april 2013

Krydret linsepostej kogt på kokosmælk

Forrige modul havde tværfagligt fokus, og ud over at lære en ting eller to om tværfagligt arbejde, fik jeg da også inspiration af en tidligere vegetar i vores projektgruppe. Vi udvekslede en smule erfaring og Rebecca sendte mig et billede af en lækker srilankansk inspireret linsepaté hun havde lavet på kokosmælk og krydret med hvidløg, chili og karry.

Da jeg var i Svendborg i ferien prøvede jeg det af, endda med stor succes, og i aften blev det igen! Må sige at jeg er helt vild med det. Første gang blev det med Urtekrams delikatesse linser, og denne gang med grønne linser. Begge typer har en fast konsistens efter kogning og er derfor velegnede. Samtidig har de en mere fyldig smag end røde linser som jeg hellere bruger i supper. Måske man kan eksperimentere med at gøre postejen mere fedtfattig, måske det kun er nødvendigt med halvdelen af kokosmælken for at opnå smag?


Ingredienser til en god skål fuld, til 3-4 portioner
  • 150 g grønne linser eller delikatesse linser, skyllet
  • 1 dåse kokosmælk (ikke light)
  • 1 tsk Herbamare bouillon (eller anden grønsagsbouillon koncentrat)
  • 0,5-1 tsk stødt koriander
  • Evt. 0,5-1 tsk spidskommen
  • 1-2 fed hvidløg, presset
  • 1,5 cm frisk chili, finthakket
  • Evt. salt

Fremgangsmåde:
  1. Skyl linserne og kog dem i 1/4 del af kokosmælken, tilføj resten undervejs som linserne optager væden. 
  2. Efter 15 minutter tilsætter Herbamare og linserne koger videre til de er møre, men med bid. Det tager 30-45 minutter. 
  3. Tilsæt hvidløg og chili og brug en stavblender til at purere halvdelen af linserne til en passende konsistens. Jeg foretrækker at der stadig er tekstur, så jeg har ladet min være grov. 
  4. Smag til med stødt koriander og salt.

Server som snack med fx bladselleri, på en skive ristet rugbrød, som tilbehør eller køderstatning i hovedretten.

I aften serveret med en simpel salat af hvidkål, ruccola, blomme og valnødder. I ferien gjorde en rødkålssalat med krydderurter, kikærter, pekannødder, tamari og olivenolie det yderst godt som side dish!

søndag den 28. april 2013

Raw ketchup og marinerede rødløg

Denne ketchup smager fantastisk sammen med de rå falafler. Men garanteret også som dip eller side til en anden hovedret, i en burger, på knækbrød, eller måske til rodfrugter. Ikke nødvendigvis raw... Server evt. med marinerede rødløg. Opskriften er med udgangspunkt i denne fra rawandmore.


Ingredienser til et lille glas
  • 2 tomater
  • 2 dl semi soltørrede tomater
  • 1-2 spsk granatæbleeddike (vær varsom)
  • 2 spsk tamari
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk blomsterhonning, agavesirup eller kokossukker
  • 1 fed hvidløg

Det hele blendes fint. De soltørrede tomater kan med fordel klippes i mindre stykker før de blendes.

Marinerede rødløg
  • 1 lille rødløg, skåret fint
  • 1 lille appelsin, saften
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk tamari

Vend rødløg i væsken, mariner i minimum 15 minutter. Rør rundt undervejs. Løgene bliver dejlig bløde.

Appelsin-peanutsalat og raw falafler med mandler, solsikkekerner, gulerod og løg

Sidste mandag havde jeg Wicki på besøg til middag, vi havde snakket om at hun skulle se hvor jeg bor, og at vi skulle udvide hendes horisont med noget raw food. Så jeg havde været igang med menuplanlægning af hovedret og dessert... Menuen kom til at bestå af de falafler Trini før har haft succes med (se her), ketchup, marinerede rødløg og en salat af fintsnittet hvidkål, ruccola, appelsin og peanuts. Alt raw, på nær peanuts... Til dessert blev det en fantastisk cashew-jordbær is med kiwi!


Jeg måtte ændre lidt i opskriften på falaflerne da jeg havde glemt krydderurter og var lidt for ivrig med opskriften! Men det gik! Må dog være ærlig at indrømme, at disse ikke var særlig imponerende i smagen før de blev dehydreret. Dehydreringen fik til gengæld en dejlig smag frem fra grønsagerne som fik det hele til at gå op i en højere enhed, og de fik en tilpas hårdere skorpe. Ketchuppen satte virkelig prikken over i'et, det passede super godt sammen.

Ingredienser til ca. 25 stk
  • 1,5 gulerod
  • ½ løg
  • 1 stængel bladselleri
  • 2 dl mandler
  • 2 dl solsikkekerner
  • 1 dl paranødder
  • ½ dl sesamfrø + ½ dl til at rulle i
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk tamari
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk hørfrø- og kæmpenatlysolie
  • Salt

Fremgangsmåde:
  1. Blend gulerødder, løg, hvidløg, bladselleri og halvdelen af olien i en food processor. Hakkes fint og puttes i en skål. 
  2. Finhak halvdelen af mandlerne, solsikkefrø, paranødder og 0,5 dl sesamfrø i foodprocessen sammen med koriander, spidskommen og salt. Tilføj resterende mandler til de er hakket groft.
  3. Put nøddeblandingen i skålen med grøntsagerne og bland med citronsaft og tamari. Bland det hele godt. Suppler evt. med vand hvis det ikke kan hænge sammen.
  4. Rul til kugler og rul dem i sesamfrø.
  5. Dehydreres i 6 timer ved 40 grader.

søndag den 21. april 2013

Mango cookies med kokos, boghvede og nødder. Raw. Uden gluten, laktose og tilsat sukker.

Det går ned i det lille raw køkken! Har længe kunne tænke mig at afprøve cookies i dehydratoren, og nu blev det med mango...


Ingredienser, til ca 20 stk
  • 1 dl boghvede, udblødt i 5-8 timer
  • 1/2 dl hørfrø + 1 dl vand, udblød til en gel i 0,5-4 timer
  • 1/2 + 1/2 dl kokosmel, revet
  • 1,5 dl mandler, malet til mel
  • 1 dl paranødder, malet til mel
  • 2 dl tørret mango + 2 dl vand, udblødt i 4 timer (jeg brugte Urtekrams, og klippede dem i mindre stykker med saks for lettere at kunne måle i decilitermål, og for at lette udblødningsarbejdet)
  • Saften af 1/2 citron
  • 3 tsk mesquite pulver
  • 1 tsk vaniljepulver

Fremgangsmåde:
  1. Hæld vandet fra mangostykkerne - gem vandet. Kør dem i food processoren med resten af ingredienserne på nær boghvede og den ene portion kokosmel.
  2. Saml dejen til en klump i en skål
  3. Hæld vandet fra boghveden og skyld den godt i en sigte, rør i dejen sammen med kokosmel
  4. Form til kager, 1 spiseskefuld til hver, og læg dem på bagepapir på en bageplade
  5. Bages i 8-12 timer ved 30-42 grader
Næste gang vil jeg prøve at bruge allerede dehydreret boghvede, og se om de giver mere crunch, hvis de da ikke optager væden fra kagerne.

Kagerne har en fin størrelse, smager godt af mango, har dejlig mange ingredienser at se og tygge på, samtidig med at de er bløde og alligevel knasende, men uden at ligne knækbrød. Ai ai ai!

Solsikkeknækbrød med løg, bladselleri og gulerod. Raw og glutenfri.

Herligt at kunne snige grøntsager ind i brød! Og det virker ganske godt her, løg og bladselleri er lækkert i frokostknækbrød.

Ingredienser til 1,5 plade

  • 2 dl solsikkekerner, malet til mel
  • 1 dl hørfrø + 1,5 dl vand, lagt i blød til en gel i 0,5-4 timer
  • 2 stængler bladselleri
  • 1 gulerod
  • 1 lille løg
  • 0,5 dl vand
  • 1 spsk tahini
  • 1 spsk rå tahin
  • En smule salt og peber

Fremgangsmåde:
  1. Hak bladselleri, gulerod og løg fint i food processoren med 1/2 dl vand
  2. Blend med solsikkekernemel, tahin, salt og peber
  3. Rør hørfrøene i
  4. Pensl dejen ud over et bagepapir på en bageplade i en tykkelse af 0,5 cm 
  5. Dehydrer i 12-16 timer ved 30-40 grader

lørdag den 20. april 2013

Cashew-abrikos is med kakaonibs. Raw.

Hjemme på visit i Svendborg var skønt! Og så blev der plads til at eksperimentere med en lille raw is, som faldt vældig godt i min smag... Mit nøddelager har været ret tomt, men nu: STOCK UP! I'm back:) 


I øjeblikket har jeg en ting for soltørrede abrikoser, så de er brugt til at søde isen sammen med en smule kokospalmesukker. Og så har ingredienserne de fordele at de er lavglykæmiske, og altså giver et langt mindre udslag i blodsukkerniveauet end andre oplagte alternativer. 
  • Tørrede abrikoser har et GI på kun 31 ift. tørrede dadler med GI 103. 
  • Kokossukker har et GI på 35 ift. almindelig sukker med GI 100 og honning 87. 
Dog skal man selvfølgelig tænke på, hvor stor en mængde af pågældende ingrediens man bruger da GI er pr. 100 g. Og 2-3 spsk kokossukker vs. honning fordelt på 4 personer, vælter jo ikke læsset... GI tabeller kan variere og skal tages med et gran salt. Susy fra netspiren.dk har en tabel hvor tallene er taget fra, og også en overskuelig artikel her.


Ingredienser, til 4 portioner
  • 2,5 dl rå cashewnødder, iblødlagt i 0,5-4 timer
  • 9-10 abrikoser, i blødlagt i 2 dl vand til de er bløde - gem vandet (kan erstattes af i forvejen bløde abrikoser, men så er udgaven ikke længere raw da de pasteuriseres - tilsæt alligevel 2 dl vand).
  • 2-3 spsk rå kokospalmesukker
  • 2 spsk lucumapulver (karamel smag - rawandmore.dk)
  • 0,5 tsk vaniljepulver
  • 4-5 spsk kakaonibs

Fremgangsmåde
  1. Brug en food processor og blend abrikoser med udblødningsvand eller vand til en jævn frugt "pasta".
  2. Tilsæt nødder, og blend til en ensartet konsistens (vil være lidt grynet).
  3. Blend med lucuma, vanilje og kokospalmesukker. Smag til og tilsæt evt. mere vand, hvis du synes massen er for fast (des mere vand, des længere tid om at optø hvis ikke alt spises på én gang).
  4. Frys i fine isforme, eller i en tubberware i 4-6 timer eller til massen er fast, men ikke for hård. Rør evt. i isen 1-2 gange undervejs. 
  5. Tag isen ud af fryseren 5-10 minutter før. Scoop, serve n' enjoy... Server evt. med chokoladesauce af 0,5 dl smeltet kokosolie, 1 spsk agave/honning, 1 spsk kakao og 1 knsp salt.

Gulerodsrelish med karry og bipollen. Raw.

Et lille raw eksperiment med inspiration i Kate Magic! Herligt med en lidt anderledes måde at spise sine gulerødder på, og så gør den flotte farve det da også helt godt for øjnene :) Smagen af bipollen er meget karakteristisk, spørgsmålet er jo så om det er noget man er til. Nemt og smagsmæssigt udfordrende. Des flere pollen, des mere energi!


Ingredienser, til en lille skål fuld 
Som sideret til 2-4 personer, men jeg spiste nu det hele...
  • 2 gulerødder (1,5 stor), skrællet
  • 1/2 lille rødløg, finthakket
  • 1 cm frisk chili, finthakket
  • 3 spsk bipollen
  • 1 spsk hørfrøolie
  • 1 tsk karry
  • 1 tsk spiskommen
  • 0,5 tsk gurkemeje
  • Salt og peber

Fremgangsmåde
  1. Riv gulerødderne groft, eller blend mindre stykker gulerod i en food processer til passende størrelse. Jeg kan bedst lide at bruge food processoren.
  2. Bland gulerod, rødløg, chili og bipollen
  3. I et hjørne af skålen tilsættes olien og krydderierne blandes heri
  4. Rør massen godt sammen til den er mere fast og sammenhængende og smag til med salt og peber

Jeg brugte relishen sammen med en bund af hakket hvidkål, serveret med avocado, tomater og semi soltørrede tomater. Works for me!