torsdag den 19. januar 2012

F... fabulous fudge! Raw.

Tremendous fudge jeg har lavet her til eftermiddag! Opskriften var fra Caroline Fibæks nye "Nyd dig sund" og jeg er helt amazed. Jeg har aldrig smagt "ægte" fudge, men det kan umuligt være bedre! Det må jeg lave til dig en dag.

1 dl kakaosmør (jeg fik formentlig lidt mere, lidt svært at aflæse når det endnu ikke er smeltet)
2 spsk kokossmør (havde jeg ikke, men blev fint uden alligevel!)
10 medjool dadler
1 spsk mesquite
1 spsk lucumapulver
1 tsk vaniljepulver
1 spsk solsikkelecithin
4 spsk Psyllium-frøskaller (erstattede jeg med 4 tsk brun hirse)
6 spsk vand (nøjedes med 3 eller mindre, da min masse sagtens kunne binde sammen uden)

Fudgen kom i fryseren og var efterfølgende ikke til at få ud på pæn vis, for det første fordi massen ikke bliver rigtigt hård, og fordi jeg havde glemt bagepapiret i formen. Det er altså vigtigt når massen er så fedtet! Note: Husk husk husk! Såeh, ikke så dekorativt, og derfor ikke et billede;)

Måske er det 1 dl smeltet kakaosmør der skal til? I så fald ville fudgen måske stivne mere i fryseren og være nemmere at få ud i fine firkanter?

mandag den 9. januar 2012

Reformhaus

På vores lille blå og grønne værelse på THE GENERATOR sidder jeg med en af mine mange yndlings frugter: pomeloen!

Hjemmefra havde jeg printet adresser på helsekostforretninger i Berlin. Og vi fandt dem. Og jeg købte bl.a. en multi-vitamin drik og en detox drik:

Ingredienserne i multivitamin drikken:

Også ingredienserne i detox drikken:

Raw food varer var umiddelbart ikke så udbredt i deres butikker.
Vi stødte ofte ind i butikker ved navn: "Bio Company". Rigtig fine økologiske supermarkeder må man sige!

Uforglemmelige madminder fra Berlin

Sidste uges ferie til Berlin gjorde mig glad i låget, ikke mindst pga den fremragende mad og wow hvor var det billigt.
Hvis du nogensinde skal til Berlin vil jeg anbefale den måske bedste restaurant jeg nogensinde har været på, hvert fald i Berlin, nemlig RESTAURANT THAI INSIDE Dircksenstr. 37, 10178 Berlin.
Kan desværre ikke finde ud af at vende alle billederne, jeg/computeren forstår det ikke :(
Jeg havde spist godt tidligere på dagen og følte for at bestille en salat. Det blev denne:

En smukt anrettet salat af spicy green papaya (lavet til spaghetti strimler), kylling med et tykt lag tomat-velsmagende-mos, peanuts, lime, supergode rejer og mere husker jeg desværre ikke fra menukortet. Tror retten hedder noget ala "SOM TUM". Desværre kan jeg ikke finde salaten på restaurantens hjemmeside, men nøj hvor var det en lækker salat. FYLDT med masser af smag og det overraskede mig, at papayaen ikke var sød. Green papaya har jeg efterfølgende fundet ud af, er en umoden papaya, som benyttes som squash. Jeg skal så meget på udkig efter grønne papayaer i asiatiske supermarkeder og lave den til spaghetti.. og så må jeg forsøge, at give den lige så velsmagende selskab som på Thai Inside.
Silas fik denne salat med indbagte rejer og avocado (et billede forfra og bagfra)

Desserten:

Fra menukortet: "BUA LOI: Coconut meat and small balls from pumpkin, Thai sweet & Taro potatoes and pandan leaves served in a coconut milk & palm sugar sauce."
Ved første mundfuld overraskede det mig, at desserten var varm. Selveste kokosmælks-saucen var mild, sød og cremet (mindede mig lidt om "æggemælk" hvis du kender den dessert - jeg fik det som barn). Og græskar- og kartoffel-kuglerne havde en rigtig lækker og spøjs konsistens.
Har aldrig prøvet en dessert med græskar og søde kartofler, men jeg er solgt til denne! I Silas frugtpynt var der kiwi, hvilket han sagde passede perfekt til den varme cremede kokos-sauce.

Det var ret tilfældigt og heldigt hvilke restauranter vi kom på, for vi gik rundt ukendte steder og ledte. Efter at have gået rundt i en kold frisk vind længe, var suppe lige sagen for Silas:

Suppen var med nudler og kylling. Han sagde, at den smagte af utrolig meget og han var fuldstændig solgt til den.
Jeg fik denne hovedret:


Det ser måske ikke ud af meget, men under risene, karrysaucen og den sprøde salat gemte der sig mange kyllingestykker. Min mad smagte også af rigtig meget, virkelig lækkert! Både Silas og min tallerken var kæmpe store og prisen lille. Vi kom hver af med 40-50 kr. (uden drikkelse)

Silas er glad for fisk, han havde dog kun prøvet noget meget tørt sushi før, så jeg plagede ham om, at vi skulle have det en dag, så han kunne få en frisk og god oplevelse.


Ret flot med den orange kaviar (??).. og det havde jeg ikke prøvet før, men ret sjovt at tygge på de springende orange fiskeæg (?).

På en australsk restaurant valgte jeg denne vegetarret med ris, kikærter, søde kartofler og krydderier. Mmmh :P

Æggemuffins, grønkålssalat med druer og granatæble, rodfrugter og karrycremedip

Et par aftener før juleaften så bordet således ud hos mig

Madklub d. 22. dec i Tved. Et bord fyldt med godter. Stiine og jeg havde mixet en grønkålssalat (med hjælp fra mutti!), bagt æggemuffins efter Thorbjörgs opskrift, bagt søde kartofler med vindruer (mmh, jeg elsker dem) og mixet en karrycremedip også efter Thorbjörgs opskrift.
Stiines tallerken - spot en reje! :)

Nu bliver det næsten for nemt, at spotte rejen!


Grønkålssalat/pyntet juletræ (jeg finder mange ligheder). Vigtig note: granatæbler i salater smager såå lækkert. De er dejligt søde, lækre sprøde og saftige at tygge på. Der er desuden fintsnittede forårsløg, ristede græskar- og solsikkekerner, dressing (af vineddike med hindbærsmag (lignende kan sagtens bruges), citron, salt & peber, evt olie) og masser af meget finthakket grønkål i (hakket i foodprocessor).


Æggemuffins med bl.a. gulerødder og løg. De blev nu også ret gode. Lækker saftig konsistens, med mild krydret smag. Rigtig gode til madpakke! Og så vil man kunne spise et hav af cremer, dip og andet på/til.


Karrycremen syntes vi manglede karry-smag.. Vi tilsatte ekstra af nogle af ingredienserne.. den blev helt okay, men tror dog, at Stiine har en noget lækre opskrift på en raw karry sauce, nemlig den du allerede har lagt ind her. Den ser jeg frem til at prøve :)

Til desserten denne torsdag vil jeg bare sige: Na na na naa na. Strip! Strip for mig!

Glæder mig MEGET til linsefesten i morgen, det bliver viildt nice, det er jeg slet ikke i tvivl om. Stiine - derudover glæder jeg mig til, at give dig gaven smukke pige!

søndag den 8. januar 2012

Chokolade/appelsinkugler

Mine forældre var i København sidste dag, og min mutti havde en rar gave med hjem til mig. De havde været på SimpleRAW restauranten, og de havde Carolines nye "Nyd dig sund" bog med hjem til mig. Her til aften tog jeg udgangspunkt i hendes simple opskrift på chokoladekugler og lavede mine egne med appelsin. Mine blandingsforhold var lidt random da mine dadler var for bløde(ja! Det kan de også være).

Men men:
7 medjool dadler
1 spsk kokosolie
3 spsk kakaopulver
1 knsp himalayasalt
1 spsk kakaopulver(til at trille kuglerne i)
+ lidt havregryn
+ 5 dråber appelsinolie

De smagte utrolig godt!

mandag den 2. januar 2012

Rødbedebøffer, rødkålssalat og paté

Her til aften lavede jeg rødbedebøffer med udgangspunkt i denne opskrift fra Green Kitchen Stories. De blev rigtig vellykkede, og smagte super. Jeg lavede lidt om på opskriften da det ikke var alle ingredienser vi havde.

Jeg blandede æg, koriander og spidskommen med de stegte, revne grønsager og fyldte en tilpas mængde hirseflager i blandingen, så den ikke var for vandet. Ca 1 dl, og så undlod jeg soyamælken. De blev stegt 6-7 minutter på hver side ved først middelhøj og så lav temperatur. Og de hang ikke fast på panden så forholdende var fine. Næste gang vil vi se om de kan bages i ovnen.

Dertil lavede vi en rødkålssalat som jeg fandt i mit "fit living" blad som skulle være rig på antioxidanter. Rødkålssalat med sesam og solsikke:

1/4 finthakket rødkål
1 bundt hakket (thai)basilikum
2 spsk sesamfrø
2 spsk solsikkekerner

Dressing:
5 spsk olivenolie
saft af 1 citron
havsalt

Og så lavede mor en paté af hvad der lige var i køleskabet. Først steges de kogte ris fra igår med løg, gulerødder, mandler, pekannødder og krydderier. Derefter blandes det med æg og soya cuisine og så en time i ovnen. Simpelt og godt! Desværre kommer farverne ikke rigtigt til sin ret...

Fantastisk god raw karrysauce

Lige den fantastisk gode opskrift på Vibeke Amdisens karrysauce som jeg fortalte om. Den er virkelig tilfredsstillende og har en smag der er alt andet end flad!

Ingredienser:
1 dl olivenolie
1/2 - 1 spsk gul karrypulver (pas på den ikke er for stærk)
1 tsk gurkemeje
1/2 dl frisk koriander (jeg har prøvet med stødt, det virker også fint)
3 spsk mandelsmør (kunne også sagtens erstattes med peanutbutter)
2,5 spsk agavesirup
1,5 spsk kokosolie
1/2 dl kokosmel
1 spsk friskpresset citronsaft

Alle ingredienser blendes i food processeren til en ensartet konsistens. Jeg tilsatte et halvt lille æble(dog ikke for surt) og lidt vand, det synes jeg passede bedre på konsistensen. Det går vældig godt til både squash/gulerods pastaen men også de gode fuldkorns!

Håber i er ved at være kommet godt til Berlin:)

fredag den 30. december 2011

Chocolate madness!

Jeg har haft det for vildt her i juledagene! Jeg har rigtigt lavet godter... Juleaften ville jeg prøve mig med raw and mores opskrift på chokolade med krystal og mint, og det blev vildt godt! Min morfar må heller ikke få sukker, så ville lave lidt til os. Jeg nøjedes med en halv portion, som var rigeligt(lidt mere end dobbelt af det på billedet)

Ingredienser:
160 g kokosolie
80 g kakaosmør
3 dl kakaopulver
1¾ dl mesquite
1¾ dl lucuma
2 spsk granatæblepulver (undlod jeg)
3 spsk agavenektar
2 dl morbær
1¾ dl kakaonibs (nøjedes med det halve)
2 spsk crystal manna (undlod jeg)
12 dråber pebermynteolie (behøvede kun 4 til den halve portion)


I tirsdags gik jeg så amok igen... Grundopskriften af den forrige, og igen kun den halve. Jeg ville prøve at lave chokolade - uden chokolade, hvilket endte ud i nogle lucuma/mesquite "karameller"... Lidt spøjst! Smager fint, men en anden gang skal der dobbelt op på agaven heri :-) jeg har puttet små stykker tørret vandmelon i, de skulle bare have været i lidt større stykker så de kunne smages ordentligt.
En anden del af portionen blev til flotte chokoladehjerter. Nogle fyldte jeg med ristede mandel splitter, nogle med tørrede jordbær og nogle med morbær.
Så lavede jeg chokoladefrøer med kokos og blåbærfyld, inspiration fra Mjuuugly med jordbær og kokos:) jeg nøjedes med at blende blåbærrene og blande dem med kokosmelet. Resten af fyldet rørte jeg i den resterende chokolade, fyldte ekstra kokosmel i og lavede en stor chokoladeblomst, det var den bedste af dem alle! Så den nåede jeg også at spise før jeg fik taget billeder af resterne her idag;) Hvad der var ekstra nice, var at udover alt dette, var der en ok skål at gøre ren! Jeg har haft det for vildt.

mandag den 26. december 2011

Nyt lir og ringe i vandet

Hej Trini! Jeg snakkede lige med Dorthe i brugsen sidste dag, som vi købte vores mynter af, og jeg lægger lige link til hende her. Tingen er, at vi jo endelig har skaffet os en luxus machine til vores raw food køkken! Grønsagerne bliver simpelthen så smukke. I maskinen kan vi kan lave pasta og vi har købt den på rawandmore.dk, og den er egentligt ikke grim, selvom den ikke er af stål eller sådan :) Der hører tre udskiftelige blade med, en som et mandolinjern til tynde skiver, og to som kan skære grønsagerne julienne - tykke og tynde. Den gør det rigtig godt med gulerødder og squash, og maskinen har ingen tegn på at den overbelastes - den knaser ikke eller noget som helst og bladene er gode og skarpe. Vi skal snart have testet rødbeder og pastinak, her squash med quorn og salat.
Dorthe, du spurgte desuden til vores yndlings rawbøger. Trine fandt to rigtig gode bøger på biblioteket, som min mor og jeg også er blevet helt glade for! Den ene "Glød og glæde med raw food" af Vibeke Amdisen, den anden "Salig blanding" af Renée Voltaire, hvem man også har kunne købe produkter af i Det Grønne Hjørne. Begge bøger er spækket med flotte billeder, så super inspirerende. De indeholder begge en god fordeling af både hovedretter og desserter. Renée's er ikke fuldstændig raw, men det er egentligt rart så man ikke bliver fuldstændig fanatisk i hovedet:)

mandag den 19. december 2011

Soft Guerilla

Billederne nedenunder er taget i forbindelse med temaerne 'Guerilla Gardening' og 'Yarn Bombing' til CUT Magazine.


En fin lyserød isbombe!

Billederne er fra www.ignant.de/

søndag den 18. december 2011

Egyptisk fast food

Jeg advarer mod uappetitlige billeder!;)

Vores tur til Egypten bød desværre ikke på nogle vilde kulinariske oplevelser, og det var faktisk overraskende svært at opspore lokal mad, på steder hvor man også turde at gå ind både i forhold til menneskene og deres indstilling, men også i forhold til at vi ikke skulle blive syge af de fremmede bakterier. Men i Kairo fik vi prøvet egyptisk fast food, det er et super klamt billede det ved jeg! Men sådan var det. Jeg fik dolma - ris/tomat rullet med kål udenom. Og ris i peberfrugter, og ris i squash.

I Luxor kom vi ind at spise lokalt, vældig lokalt! I bymidten af den "lille" by på godt 300.000 mennesker fandt vi er hjørne, der så mistænkeligt ud, men nogenlunde. Nu gad vi ikke at gå mere. I disken lå der kofta(lam), falafler, spøjse oksekøds bøffer og lam i sovs i flere varianter. Det var vi ikke lige til. Her falafler med ris/nudler og salat. To personer for 25 egyptiske pund, det svarer til 25 kroner. Det fremgår ikke rigtigt af billedet synes jeg, hvor "uhumsk" det var (i forhold til danske standarter!), men det smagte faktisk udemærket. Dog turde vi ikke supplere med salt fra det åbne kar, men det blev skyllet ned med en cola for at slå eventuelle bakterier ihjel, og så var den god - cheers!
Jeg har faktisk kun taget billeder af den klamme og grimme mad, NICE! Men ja, det var det der var nyt... Den sidste dag i Luxor spiste vi på en ellers ret pæn restaurant, med skøn udsigt til Nilen. Det kørte desværre bare ikke helt for dem med grillen og jeg glemte at bestille ris istedet for fritter. Jeg ville gerne prøve at smage den slags kød de spiser, så jeg tog en grillet mix tallerken med kebab, kofta, lam og kylling. Jeg konkluderer igen, at lam bare ikke er mig! Så jeg var heller ikke klar på koftaen, og desværre heller ikke på den kebab der. Now I know for sure!

Blåbærtarteletter



Hey Trini, nu ryger billedet altså lige op alligevel. Disse tarteletter er så gode, hyggelige og nemme. Original opskrif af Caroline selvfølgelig.

Min bund består af godt 2 dl mandler og lidt paranødder, 1 spsk kokosolie, 4 dadler og en smule salt. Altsammen blendet og puttet i forme.

Fyld af 2 dl blåbær blandet med vaniljecreme (blendet) bestående af 3 modne bananer, 2 tsk. vaniljepulver, 2 spsk. lecitingranulat og evt. lidt vand.

torsdag den 8. december 2011

Raw goji-orange trifli med blåbær

Madklub torsdag den 8. december.

Nuvel. Vi fik også testet en opskrift på goji-orange trifli som jeg fik i et nyhedsbrev fra rawandmore pigerne. Lækker lækker dessert! Den bestod af tørrede abrikoser, gojibær og appelsinsaft. Ovenpå en super god knas af paranødder og mandler, abrikoser, kakaonibs, kakaopulver og mesquite. Ganske fornuftigt! Og du har nu umådelig meget ret i, at det ligner tomatsovs... Herligheden toppet med blåbær.


2 appelsiner
4 dl tørrede abrikoser
1 dl gojibær
1½ dl paranødder
3 spsk kakaonibs
2 spsk kakaopulver
2 spsk mesquite
2 spsk agavenektar eller honning
reven skal af 1 appelsin

Pres appelsinerne og udblød 3 dl af abrikoserne og alle gojibærene i appelsinsaften et par timer. Blend derefter de 3 dl abrikoser, gojibær og saft sammen og kom det i trifliglas. Resten af abrikoserne finthakkes i food processoren sammen med paranødder, kakaonibs, kakaopulver og mesquite, hvorefter det drysses på abrikos/appelsin-mosen. Der toppes med agavenektar eller honning og reven appelsinskal.

Selleriburger 2nd edition, med spinat og karryfyld; Gulerod, pastinak og æble + estragondressing


Madklub torsdag den 8. december.

Idag var menuen simpel, bestående af selleriburger, veggie style. Det var let, og blev lækkert! Dog lige et par justeringer... Det er vigtigt at krydre "selleribollerne"! Evt. ved at krydre æggemassen. Til en anden gang skal vi også være obs på at give sellerien nok tid på panden, sådan så de rent faktisk er bløde nok, og ikke halv rå, det er der lige bid nok i!! Vores estragon dressing blev rigtig god, og lidt peberrodsagtigt, faktisk! Det har vi helt fået smag for... Den stod især godt til karry-rodfrugtsblandingen, som fik et godt twist sammen med æblet. Flot og godt, kort og godt - succes!

Selleribund med sesam, karry blanding af pastinak, gulerod og æble. Dertil spinat og estragondressing. Original opskrift fundet her.

Ingredienser til 4 stk:
8 skiver knoldselleri, ca 1 cm tykke
100 g gulerod
100 g pastinak
1 stort madæble
1 æg
sesamfrø
karry
olie til stegning

Dressing:
1 dl soya yoghurt
1 lille spsk dijonsennep
1 tsk tørret estragon
1 tsk honning
salt og peber

      Skræl knoldselleri, gulerod og pastinak. Skær knoldselleri i 1 cm tykke skiver og skær dem til så de er lige store i diameter (stik evt. cirkel ud med udstikkerring). Vend selleriskiverne i sammenpisket æg og herefter i sesamfrø. Steg dem gyldne i olie. Skær gulerod og pastinak i tern på 1x1 cm og sauter dem på pande (uden at tage farve) til de er møre. Skræl æblet og fjern kernehus. Skær æblet i tern på 1x1 cm.
      Vend terningerne i karry og kom dem på panden med rodfrugterne de sidste 2 minutter. Bland cremefraiche med hakket estragon, dijonsennep, akaciehonning, estragoneddike og smag til med salt og peber.
Selleriburgeren samles således; 1 skive ristet selleri derefter spinatblade, rodfrugtblandingen, en smule dressing efter behov og til slut en skive ristet sesam-selleri som top.

onsdag den 7. december 2011

AGE og aging

Hey Trini. Jeg faldt over noget ret interessant for lidt tid siden. Jeg har lånt en bog af Helena Nyblom som hedder "Livsenergi - anti-aging, kost og hormonbalance" og jeg fandt et ret godt argument for at spise raw food, eller i hvert fald mad som ikke er stegt, ristet eller grillet og for at spise så man holder blodsukkeret stabilt.

Helena fortæller om stoffet AGE(advanced glycation end product) som dannes i kroppen dels ved højt blodsukker, men som også kan tilføres udefra. Det igennem fødevarer som steges, ristes eller grilles ved høje temperaturer sådan så det får den pæne brune farve. AGE dannes også ved tilberedning over lang tid ved lav temperatur. Dette er en af grundende til at næsten alt fastfood indeholder AGE, men også f.eks. ristede kaffebønner. Fødevarer med mange hurtigere kulhydrater og fedt øger tilførslen af AGE.

Grunden til at AGE er så usundt for kroppen, er at stoffet danner frie iltradikaler hvorved der opstår inflammation. De frie iltradikaler forhindrer, så vidt jeg har forstået, cellernes fornyelse og kan skabe celleforandringer fordi de meget gerne vil koble sig på andre af kroppens stoffer.

Helena konkluderer altså at det er bedre at tilberede mad ved kogning og dampning, og hvis det endelig er, ved forsigtig stegning.

Synes det var lidt motiverende at læse!