søndag den 17. marts 2013

Chokolademousse med lime og hindbær. Raw.

Når det kommer til desserter har de søde nuancer længe været min 1. prioritet. På det sidste har min verden dog åbnet sig, og min præference for det syrlige er steget. Det resulterer selvfølgelig i en ny variant af min yndlingsdessert; chokolademousse. Samtidig har jeg genfundet carobpulver og er blevet helt vild med den kakaoagtige smag, som lige har det mere kant end kakaopulver nu har.


Ingredienser, til 1 person
  • 1 avocado
  • 1/4-1/2 dl vand
  • 1/2 lime, saft
  • 3 friske dadler
  • 1-2 spsk agavesirup eller rå honning
  • 1 spsk carobpulver
  • 1 spsk kakaopulver
Blend først avocado med en smule vand og en smule limesaft. Tilsæt de andre ingredienser og blend igen. Smag til med lime, tilsæt evt. mere vand til du er tilfreds med konsistensen.

Server med frysetørrede hindbær som også har en dejlig sur smag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar