søndag den 10. marts 2013

Raw granola med boghvede, mandler og abrikoser. Kanel, kardemomme, muskat.

Endelig blev det tid! Har længe haft lyst til at eksperimentere med en raw granola. Helt fortryllet af den lækre knas fra især boghveden. Det der længe har stoppet mig, er det her første skridt med at få forspiret boghveden. Det rådner for mig. Men da jeg så sidste dag læste mig frem til her, at det ikke behøves... Ja så skulle det være, at jeg fik lavet min egen version.

Ingredienser:
  • 100 g boghvede
  • 1 håndfuld mandler, (her afhindede)
  • 2 spsk sesamfrø
  • 2 spsk solsikkekerner
  • 2 spsk agavesirup*
  • 1 spsk kokosolie*
  • 1 tsk krydderier*: Mest Kanel og vanilje, og en smule kardemomme og muskat
  • 4-5 soltørrede abrikoser, skåret i små tern (først til slut)
  • 1 spsk kokosmel

Fremgangsmåde:
  • Dag 1: Boghveden udblødes 8-10 timer i en skål med rigeligt vand. Evt. til middag, hvor de til aften drænes for vand og renses for den slim som de danner. Gnubbes blidt, skylles og stilles i et dørslag natten over. 
  • Samme aften stilles nødder og kerner i blød.
  • Dag 2: Nødder hakkes. 
  • Agave, olie og krydderier blandes i en stor skål. Vend nødder og frø heri, til sidst boghvede.
  • Spredes ud på et bagepapir i en dehydrator bakke. Laget kan være op til 1 cm.
  • Dehydrer først ved 63 grader i 3 timer.
  • Dehydrer efterfølgende ved 40 grader i 10 timer +/- til de har rette knasende konsistens.
  • Vend granolaen undervejs; første gang efter 6 timer, og ellers når du synes.
  • Bland med abrikoser og kokosmel, server :)
  • Holder sig 2 uger.

* Justeringer, next time:
  • Mere agavesirup eller mindre olie. Fornemmelsen af kokosolie blev mere tydelig efter et par dage og blandingen mindre knasende, i hvert fald ift. de som jeg før har købt, som har holdt sig sprøde i længere tid.
  • Flere krydderier - for mange blev muligvis tilbage i skålen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar