onsdag den 8. maj 2013

Hvidkålssalat med krydderurter, cannellini bønner og gule marzano tomater.

Jeg har længe ville være bedre til at bruge krydderurter i min madlavning, og nu blev dette ugen til at erhverve en smule erfaring! Det at købe krydderurter med hjem i cykelkurven på en solrig dag, det må da være noget af den bedste shopping satisfaction... Det er hyggeligt i min verden. Desuden faldt jeg over nogle flotte gule san marzano tomater da jeg var ude at handle idag, og det blev forenet ganske fint, synes jeg, i en salat med mange smagsnuancer, teksturer og flotte farver.


Ingredienser til en ok sulten person (to skåle som på billedet):
  • 2-3 dl hvidkål, fintsnittet
  • 2-3 håndfulde friske krydderurter; her basilikum og koriander, fintsnittet
  • 7 gule marzano tomater, skåret i ringe
  • 1 dl cannellini bønner, kogt eller skyllet og drænet fra dåse
  • 5 valnødder, knuste/hakkede (kan udelades)
  • 3 soltørrede abrikoser, skåret i tern
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk tamari

Bland kål, urter, tomater, bønner og abrikoser i en flot skål. Vend med olie og tamari. Drys med valnødder. Spis, og nyd en god mavefornemmelse...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar